Bigadan

Fangel Bioenergi

Fangel Bioenergi producerer biogas af husdyrgødning fra nærliggende landbrug og organiske restprodukter fra fødevareindustrier.

Biogas plant

Om anlægget

Fangel Bioenergi er et af de første anlæg af sin “art” i Danmark. Anlægget er grundlagt tilbage i 1988 og udvidet 5 gange siden da, og producerer i dag årligt 20.000.000 m3 biogas af husdyrgødning fra nærliggende landbrug og organiske restprodukter fra blandet andet lokale fødevareindustrier. Det er særligt landmænd, der dyrker korn og græs samt grovfoder, der har glæde af den afgassede biomasse fra anlægget.

Biogassen udnyttes i biogasmotorer, der producerer el til elnettet og varme til Fjernvarme Fyns forbrugere, men i løbet af 2025 vil Fangel fremover primært levere biomethan til det fælles gasnet. Det betyder at de nuværende gasmotorer vil blive en del af den nationale reservekraft, og vil kunne startes for hjælp til at balancerer elmarkedet, når der i perioder mangler el fra sol og vind i markedet.

Når du er leverandør af organiske restprodukter, bliver du også en del af et cirkulær kredsløb, der bidrager til den grønne omstilling – også lokalt.

Vi tilbyder fuld sporbarhed, så I altid ved, hvor jeres organiske restprodukter kommer fra, hvordan den behandles, og hvilken værdi den skaber.

Slider med 2 billeder

Få naturlig gødning til din mark - til konventionelt jordbrug

Når vi anvender landbrugets gylle og andre organiske restprodukter til miljøvenlig gødning, bidrager vi i fællesskab til et cirkulært landbrug, der har et lavere CO2-aftryk og langt mere beriget jord. Det er vigtigt at holde næringsstofferne fra de organiske restprodukter i kredsløbet, til gavn for jorden og miljøet.

Ved at genanvende næringsstofferne sikrer vi, at de ikke går til spilde, men i stedet styrker jordens frugtbarhed og biodiversitet. Dette reducerer behovet for kunstgødning, som ofte er energikrævende at producere, og minimerer samtidig risikoen for næringsstoftab til vandmiljøet. En ansvarlig håndtering af organiske restprodukter skaber derfor en bæredygtig balance, hvor ressourcerne udnyttes optimalt, og hvor landbruget bliver en aktiv del af den grønne omstilling.

Som landmandskunde hos os opnår du:

Besparelse på handelsgødning

Spar penge – og skån miljøet Afgasset gylle fra Fangel Bioenergi indeholder letoptagelige næringsstoffer som N, P, K og S – og kan i mange tilfælde erstatte en stor del af din handelsgødning. Det betyder færre udgifter og mere cirkulær næringsstofforsyning direkte til din mark.

Bedre afkast

Sundere jord, stærkere vækst. Vores afgassede biomasse forbedrer jordens struktur og frugtbarhed over tid. Det organiske restindhold bidrager til opbygning af humus, hvilket giver bedre vand- og næringsstofbalance – og dermed højere udbytte og langsigtet jordværdi.

Stabil og hurtig gyllehåndtering

Vi leverer, når det passer dig. Med lokal tilstedeværelse og fælles leveringsplaner sikrer vi en fleksibel og stabil håndtering af afgasset gylle. Den tyndtflydende konsistens gør udbringning let og effektiv – og vi står klar til at sikre, det passer til dit markarbejde.

Bliv leverandør af Gylle 

Har du gylle, du gerne vil have vi håndterer, så er du velkommen til at kontakte os. Vi henter det i en radius af 10-15 kilometer fra anlægget, og anvender lastbiler, der kører på CO2-neutralt biogas – lavet på bl.a. gylle.

Ring til driftsleder Karsten Jensen, hvis du er interesseret

Adresse

  • Fangel Bioenergi ApS
    Østermarksvej 70
    5260 Odense S

    CVR 26262119

Lugt

Når Fangel Bioenergi henter gylle i lukkede tankvogne fra de omkringliggende landmænd, så afgasses gyllen i lukkede reaktortanke. Ud over at der produceres gas af gyllen, så fjerner selve biogasprocessen også en stor del af lugten. Når landmænd i dit område spreder afgasset gylle fra Fangel Bioenergi, vil I opleve en væsentlig mindre lugt, end hvis der spredes rå gylle direkte fra landbruget.

Oplever du alligevel en grim lugt fra anlægget, kan du kontakte vores eksterne lugtvagt på tlf. 30 20 24 68

Vores procedure er at lugtvagten tager ud på sitet og vurderer lugten, og tager derefter kontakt til den person, der har observeret lugt. Herefter registreres og rapporteres observationen til Fangel Bioenergi, der undersøger om der er reparationer, udslip eller andre årsager, der kan give anledning til lugt.

Fangel Bioenergi forsøger herefter straks at minimere lugten.

SMS-service

Tilmeld

Vil du gerne være informeret, når der kan forekomme lugtgener fra biogasanlægget?

Du har nu mulighed for at tilmelde dig vores SMS-service, så du får besked direkte på din mobiltelefon, når der er planlagte aktiviteter eller hændelser, der kan medføre lugt i området. Servicen er gratis og tilbydes som en del af vores indsats for åbenhed og god nabodialog.

Vi håber, at servicen vil bidrage til bedre information og mindre gene.

Kom i kontakt med os

Vil du gerne i kontakt med os, er du velkommen til at ringe til os.

Telefon

Fangel Bioenergi er en del af Bigadan. Bigadan har hovedkontor i Skanderborg og er en af verdens mest erfarne virksomheder i biogasbranchen med over 30 år og 40 biogasanlæg bag sig. Bigadans mission er at omdanne organiske restprodukter til værdifulde ressourcer og bidrage til en bæredygtig og cirkulær økonomi, som partner i CO2-reduktion.